top of page

Idéer skaber forbedringer – forbedringer udløser forandringer – forandringer kan frembringe …


Forbedringer bygger på gode idéer.

En god idé skal være anderledes,

kunne komme ud over kanten, ses af andre, udnytte de muligheder der er og så skal den skabe fremspring.

En god idé, er næsten altid noget der kommer ud af noget der er i forvejen.

Feedback er vejen til forbedringer – medarbejdere går entusiastisk ind for ’forandringer’, når de selv har en finger med i spillet – de vil have medindflydelse og stiller spørgsmål (HVORFOR). Du får mest ud af medarbejdere, når de 1) selv har fået en idé, 2) selv får lov til at ’beskrive og drive’ den frem, og 3) selv modtager feedback på resultatet.

Der kan med fordel gives feedback i alle ovennævnte faser. Øv dig på at give dine udsagn mere fylde end blot at sige, det var en god idé – brug udtryk som: Hvad specielt fik dig til at komme på … og – Hvilke ting især gjorde, at du er nået frem til … etc.

Som leder (læs træner) adresserer du feedback, skaber rum for idéudvikling og giver selv feedback, på stedet og i øjeblikket. Du ’tænder lyset’ og viser vejen med oplysning om, at du har forventninger og vil udfordre, såvel som du beder medarbejderne om også, at tilkendegive og udfordre dig, metaforisk, i en sådan grad, at de balancerer på en knivsæg til en opsigelse.

Du er vidende om, at du i dag bliver målt på hvad dine medarbejdere kan skabe, gennem deres egen og fælles viden, sammen med den kæmpe ’globale*’ viden, de kan hente fra deres egne netværk.

Det kan godt være, du som leder har en løsning, men du lægger den over til medarbejderne og beder dem om, selv at nå frem til en fælles og videreudviklet løsning.

Du kan sætte en kim* til en idé hos en medarbejder, eller en gruppe. En idé, hvor du formår at få dem til at føle sig i idéens situationen – en idé der skaber grobund til videreudvikling, hvor du så kan sætte rammerne.

Grib idéerne – Virksomheder udveksler i dag flere og flere idéer, der ikke er konkurrenceforvridende. Det er blevet mere almindeligt at virksomheder, igennem medarbejdernes netværk, deler ’rundhåndet’ ud af beskrivelser af forbedringer (idéer og erfaringer), som kan bruges af andre virksomheder. Udnyt det og lær (træn) dine medarbejdere i at bruge netværkene.

Et afsluttende og vigtig udsagn jeg vil dele, fra en direktør i mit tidligere netværk fra en stor virksomhed, efter jeg ’uden beregning’ havde modtaget noget værdifuldt materiale til den virksomhed, jeg dengang var ansat i og siger tak, hvor direktøren svarer,

Citat:

»Vi hjælper ikke kun VIRKSOMHEDSNAVN, vi hjælper hele Danmark«

Citat slut.

Søren Thrane Founder of ThraneConsulting www.t-c.dk thrane@t-c.dk +45 52 30 72 04

_________________________________

*Kimen er forstadiet til en ny plante. Den er også den aktive del af et frø, som rummer de styrende arveanlæg, der skal sætte gang i spiringen.

*Globale – med global viden, mener jeg den masse af viden der kan hentes fra formelle netværk og ikke mindst uformelle (medarbejdernes deltagelse på sociale netværk som LinkedIn og Facebook m.m.)

_________________________________

Hjælpe kort – ThraneConsulting

»Giv din medarbejder gode kort på hånden«

'Den lille hjælper'

__________________________________

Hjælpe kort – ThraneConsulting

»Giv din medarbejder gode kort på hånden«

37 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page